Bordtennis for mennesker med demens

Der bor ca. 1200 mennesker med en demenssygdom i Rudersdal Kommune

Elisabeth Ildal demens

Der bor ca. 1200 mennesker med en demenssygdom i Rudersdal Kommune og antallet forventes at stige med 20% de næste 10 år.

Ca. 4.500 borgere i Rudersdal er nære pårørende til et menneske med demenssygdom og hver femte af os der skal stemme den 16. november er i familie, har en ven eller kender et menneske med en demenssygdom.

420 mennesker ud af de 525 der bor på plejehjem her i Rudersdal, har eller formodes at have en demenssygdom. I 2030 vil tallet være over 500.

I dag koster dette 180 mio. I 2030 forventes det, at beløbet runder 230 mill.

En nattevagt i Rudersdal Kommune passer 18 plejehjemsbeboere alene. Det er en mere end gennemsnittet i de to bedste normerede kommuner. På hverdage passer en dagvagt 2,7 plejehjemsbeboere med demens. Landsgennemsnittet er 2,1 og en aftenvagt passer 6,6 mod et landsgennemsnit på 5.2.

De foreligger evidens fra USA, Canada, Sverige og Japan om at bordtennis hjælper, især på mennesker ramt af Parkinson’s.

Lad os nu som i København få bordtennisborde, bat og bolde ind på aktivitetscentre, plejehjem samt etablere et neuroaktivitetscenter, der kan benyttes 24/7 og herved give mulighed for, at mennesker med neurologiske lidelser kan få bedre livskvalitet fysisk som psykisk.

Bordtennis som behandling, ikke i stedet for vederlagsfri fysioterapi, men som noget der virker, som også bringer mennesker sammen, og så er det sjovt.

Mennesker med demens, er ligesom alle andre mennesker glade for frit valg og frie valgmuligheder, så det næste plejehjem der bygges i Rudersdal må super gerne være et profilplejehjem med Bordtennis, Bevægelse, Musik, Body-Mind i murstenene.

Jeg taler af erfaring og tillader mig at skrive – Jeg er pt. 3 bedst i verden i parkinsonbordtennis i damesingle, mixdouble- og i damedouble.

Kilde: Alzheimerforeningen
#stemIldal #bordtennispårecept #ittffoundation #PWTTC #BTDK #Yuvedo #Pingpongparkinson #dkpol