Erhvervspolitik i Rudersdal Kommune – KV 21

Status

Det har ikke været muligt at fremfinde specifikke tal på Rudersdal på baggrund af covid -19. Det vi ved er, at ca. 40.500 private jobs på landsplan er forsvundet og der er opstået 13.500 nye offentlige jobs.

Små 4.000 private arbejdspladser forsvandt i perioden 2008-2012 i Rudersdal Kommune. Et alarmerende antal, som selvfølgelig til dels skyldes den almindelige krise (finanskrisen) også en udvikling, der var mere negativ end f.eks. Bornholm og Lolland. Rudersdal tabte i konkurrencen med vore nabokommuner.

Efter covid-19 vil konkurrencen fra nabokommunerne vil ikke blive mindre i de kommende år, så det er bare med at komme op på hesten.

Hvad er så vores udgangsposition?

Det kan vi ikke fra kommunens side:

  • Regulere eller påvirke den stadige strøm af skatte- og afgiftsforhøjelser, der udsendes fra Christiansborg.
  • Regulere eller påvirke den stadigt stigende mængde af love og forordninger, der udsendes fra Christiansborg.
  • Påvirke nationale og internationale økonomiske forhold, så lad os blot tage disse til efterretning.
  • Ændre på det f.eks. forhold, at vi trafiklogistisk ikke ligger optimalt i forhold til f.eks. hovedbanegård og international lufthavn.

Vi kan mene hvad vi vil om disse forhold, men vi kan ikke i kommunalt regi bruge alt vores tid på det. Vi er nødt til at arbejde med det, vi kan påvirke.

Hvad kan vi?

Sørge for at der på alle niveauer er det bedst mulige samspil mellem kommunen og de virksomheder, der findes i kommunen.

  • Kommunen og Erhvervsudvalget bør have direkte og skemalagt kommunikation med erhvervsgrupperne indenfor detailhandel, håndværksvirksomheder og liberalt erhverv i øvrigt. 
  • Manglende dialog er kommunens ansvar – ikke virksomhedernes og det er helt essentielt at denne skabes. Det lyder enkelt, så det er bare om at komme i gang – og det er næsten omkostningsfrit.

 

Sørge for at der hele tiden skabes de bedst mulige forudsætninger, samhandel mellem kommunen og de lokale virksomheder, dvs. kommunen bør og skal i videst muligt omfang forsøge at købe lokalt på alle niveauer.

  • Meget mere udbud og konkurrenceudsættelse.
  • Det skal være nemt og overskueligt for private leverandører at byde på kommunale opgaver, tillige med rimelige frister for betaling.

 

Sørge for de bedst mulige udviklingsmuligheder for vores erhvervskvarterer via kvarters udvikling – det være sig forretningskvarterer såvel som områderne med kontor-/lagerejendomme.

  • Hvad er ambitionen for Rudersdal? Her kunne jeg nævnte bæredygtighed, det grønne og mange andre ting, men Kommunen kan og skal ikke påtage sig ansvaret for, men medvirke aktivt via dialog med de berørte ejendomsejere til at understøtte udvikling og løsninger, der så hurtigt som muligt igen bringer markedet videre.
  • Og når vi er ved Erhvervsejendomme, så skal Dækningsafgiften udfases.

 

Sørge for en hurtig og smidig sagsbehandling i kommunen af erhvervs-relaterede spørgsmål – Miljø- & byggesagsbehandling samt sygedagpengeområdet.

  • Det burde være en selvfølge, men vi er ikke bedst, så der er noget at hente – både på sagsbehandling og i særdeleshed på dialogskabende initiativer. Sagsbehandlingen skal være transparent og effektiv.  Gebyrer og på f.eks. byggesager, affaldshåndtering også udfases.

 

Videreudvikling af Erhvervspanelerne og Erhvervsservice

Rudersdal Erhvervspaneler blev etableret ved årsskiftet her i 2020/21.

Når det gælder borgernes ve og vel, så har vi et bjerg af tilbud, hvis vi bliver ramt af sygdom, arbejdsløshed samt alle andre former for social nød. Det er rigtigt og dejligt, men hvad investeres der i at sikre og understøtte en positiv erhvervsudvikling?

Vi skal have kortlagt og markedsført kommunens stærke sider, vi skal have skabt netværk, vi skal have kvalificeret understøttelse af iværksættere, der risikerer eget liv og penge – ikke til at drive forretningen – men til at blive guidet igennem den offentlige jungle af love, forordninger, skatter og gebyrer, lokalemuligheder etc. Vi skal berømme iværksættere og virksomheder, der gør det godt og dermed er med til at ”brande” kommunen. Nye virksomheder skal bydes velkommen og føle at her i kommunen interesserer vi os faktisk for vore erhvervsdrivende. Der skal satses på understøttelse af turisme, byudvikling, samspil mellem virksomhederne, kulturlivet og idrætten.

Virker Erhvervspanelerne? Virker samarbejdet med Erhvervshuset mv. Det konstateres dags dato, det er svært at få konkrete data på betalingsstandsninger, konkurser, likviditetsproblemer mv. De små virksomheder ved vi intet om. Et telefonopkald, kunne være vejen. Succeskriteriet har ligesom været; hvor mange der har henvendt sig til men ikke om hvad.

Afrunding:

Rudersdal Kommune har et antal styrkepositioner, der kan udnyttes kommercielt, f.eks. mange – og veluddannede unge – meget vel-kvalificerede borgere med et betydeligt potentiale – det være sig forbrugsmæssigt såvel som erhvervsmæssigt.
Der er også et antal parametre, hvor vi ikke er konkurrencedygtige. Det er vigtigt at også disse erkendes, så vi ikke spilder tid på ting, som vi ikke kan konkurrere på.
Også fornuftig trafiklogistik samt en smuk natur, om end koblingen til erhvervsområdet i Birkerød og de store trafikårer kunne være bedre og det samme gælder for den kollektive trafik internt i kommunen.

Vi har et af landets bedste potentialer
– Lad os forløse dette!

Elisabeth Ildal                  
25.10.2021