Skip to content

Et brev

Tusind tak for uret Katrine og tusind tak til alle jer der har bidraget til, at jeg kan hente min nye cykel hos Nærum Cykler på tirsdag. Det min medicin 💜

Vi “fejrer” 5 år med et hul i nethinden, en diskusprolaps, en blodprop og Parkinsons, men vi er i live.

Efter 5 år kan hele familien nu endelig tale sammen om det hele. Det har været en lang træls vej.

Katrine har smækket en chip i nakken af mig i form af et nyt ur i aften og krævet min opmærksomhed hver torsdag aften, stærkt!

Vi træner sammen om torsdagen fra nu af og har fået hul på bylden og får samlet op på 5 år med Parkinsons.

Skylder en stor tak til 2 gutter i Århus. 🙂

Tro mig, det går fint. Jeg er stadig frisk, men det svært nogle dage, selv for mig.

Livet går op og ned og vi får det bedste ud af det, men f… hvor jeg hader Parkinsons , f… Parkinson’s og tusinde tak for at være lige bag mig altid.

Til min kære far Poul Erik, græd ikke mere far. Det går ikke væk, så vi må få det bedste us af det her også.

Jeg forstår det svært, men når I græder forstærkes alting, især min dårlig samvittighed. Jeg har sluttet fred med det bullshit her og ved helt og aldeles hvad tiden bringer og ingen ved hvornår det går nedad.

Indtil da og på opfordring fra mine børn og Peter, ja så fyrer jeg den af! Så grin af det bullshit her – I won’t back Down!

Kategorier

Seneste nyheder

%d bloggers like this: