Hop til indhold

Frihed, nærvær og nærhed

Jeg modtog denne opfordring for længe siden fra Rudersdals Avis – helt uden risiko for at blive klynget op for det bagefter :
”HVIS NU JEG HAVDE ABSOLUT FLERTAL – og økonomien til det…”
Uha. Det er noget, der klinger lidt dårligt i mine ører. At sidde på den absolutte magt kræver meget betydelige menneskelige evner som meget få besidder. Ikke fordi, jeg ikke gerne vil have indflydelse, men kunsten er jo at rumme alle og i dette tilfælde alle borgere og medarbejdere i Rudersdal kommune.
Frihed, nærhed og nærvær. Disse tre ord dækker i al væsentlighed nøglen til, hvorfor jeg interesserer mig for politik.
Frihed, pengene skal følge borgeren. Mens jeg skriver dette, holder jeg lidt sommerferie. Sommerferie har altid for mig været et af de fineste symboler på frihed. Fri fra arbejde. Børnene har fri fra skole. Man slipper for at betale B-skat i juni måned. Ja, lige pludselig overvældes man nærmest af al den frihed. Denne ene gang om året er der lige pludselig lidt råderum til det frie initiativ. Og med alle de udfordringer, der følger med frihed. Hvad skal vi lave? hvor mange penge har vi at gøre godt med ? osv. Det er i dagligdagen alt for sjældent, vi får lov til at opleve denne frihed.
I kommunalt regi sniger systemerne sig ind over alt. Børneinstitutioner, skoler og ældrepleje styres fra centralt hold men maskinel tilgang til alt. Det er stort set umuligt at få lov til at tale mand til mand med en kommunal ansat. Det skal ske via internettet. Skolerne er først og fremmest styret efter tider, bemandingsplaner og nationale læringsmål. Ingen skal bilde mig ind, at pasnings- og undervisningsmål er de samme i Rudersdal kommune som i alle andre kommuner. Lad os sætte institutionerne fri. Lad dem indrette sig efter den særlige demografi, de læringsmål og metoder, der passer sig for Rudersdal.
Lad mig sige med det samme. Dette bliver ikke en sang om 40% skat og andre goder. Jeg vil tale skat – men med fokus på, dels hvordan vi anvender pengene, dels hvordan vi i kommunen prioriterer. Det er ikke de bedst indtjenende danskeres trækprocent, vi skal diskutere i Kommunalbestyrelsen.
I runde tal betaler borgerne i Rudersdal ca 4 mia. dkr. i skat. Indenfor meget kort tid er det beløb, der sendes til andre kommuner ca. 1,3 mia. dkr. Betaling af andre kommuners regninger er altså det største ressortområde i Rudersdal kommunes budget. Alligevel synes det som om ingen interesserer sig for lige præcis dette. 1,3 mia. dkr. svarer i runde tal til, at hver borger, ung som gammel, betaler ca. 24.000 dkr. årligt i skat til formål, ingen kan redegøre præcist for. Jeg siger ikke, det er uretfærdigt, men hvis jeg var borgmester, ville jeg interessere mig voldsomt for denne udgift og jeg ville kæmpe for, at beløbet blev mindre.
Grundbeskatningen – I øjeblikket betaler en grundejer i Rudersdal kommune måske 20 gange så meget i ejendomsskat som den tilsvarende grundejer på f.eks. Bornholm. Om ti år er dette forholdstal formodentligt fordoblet til 40 gange så meget. Hvorfor ?
Vi skal beskatte konjunkturskabte kapitalgevinster siger økonomerne. Det lyder da sådan set ganske rimeligt og sådan et system har man også i Sverige. Her beskattes en eventuel gevinst, når man sælger sit livs sidste bolig og der altså konstateres en gevinst. Det er muligt at overføre gevinst fra en bolig og til den næste, når man handler ny bolig. Dette system tager således også højde for at boliger under rejsens gang kan falde i værdi og en gevinst måske forsvinder. Men sådan er det jo slet ikke i Danmark. I Danmark sætter vi en vurdering af ejendommen og så beskatter vi ellers herfra. Sjovt nok er ejendomsvurderingen højest i de områder, hvor også friværdien er højest. Folk i Rudersdal kommer altså i høj grad til at betale skat af deres opsparing – ikke af deres gevinst. Ejendomspriserne i Rudersdal ligger fortsat ca. 20% under værdien for 10 år siden, så der er jo ikke den store udsigt til gevinst ved beskatning af avancer ved salg af ejendommene.
Faktisk er der så galt, at vi nu begynder af se, at Rudersdal må afskrive tilgodehavender på pensionisters lån til betaling af ejendomsskat fordi ejendommenes salgspris ikke kan dække lånene. Og pensionisterne i Rudersdal kommune har lån for op imod 600 mio. dkr !
Nok om skat. Det virker ikke som dette ændres afgørende så længe de røde og blå socialdemokrater tilsammen har flertallet i Danmark.
Nærhed – Nærhed mellem Kommune og borgerne. Nærhed mellem borgerne indbyrdes. Nærhed i kommunale beslutninger. Nærhed til skole og pasningsordninger. Nærhed i sundhedssektoren. Ja, jeg kunne blive ved. Jeg tror ikke jeg er meget anderledes end de fleste andre, når jeg siger at jeg ved de fleste større personlige beslutninger ønsker mig den personlige kontakt. Det kan gælde skole, pasning, sundhedsspørgsmål, økonomi, skat osv.
Det gælder også i den generelle kommunale ageren. Er jeg den eneste, der har en oplevelse af, at den offentlige sektor forsvinder længere og længere ind i en virtuel og digitaliseret verden ?
Nærhed er ikke i min verden at man holder f.eks. Rudersdaldialogmøder på tidspunkter, hvor alle er på arbejde. det er jo helt gak-gak. I den verden, hvor jeg kommer fra, bruger vi store kræfter på at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan få vores kunder i tale.
Alt for mange gange har vi oplevet at afstanden mellem de folkevalgte og borgerne bliver længere og længere. Jeg tænker anderledes. Som folkevalgt har vi et ansvar for at nå ud til borgerne og inddrage dem i beslutninger. Rudersdals borgere er nemlig både dygtige, veluddannede og kritiske borgere, og som gerne tager del i demokratiet, hvis de får lov!
Web-cast og Streaming er efter min opfattelse også gode eksempler på, hvordan Kommunalbestyrelsens arbejdet kunne bæres ud til borgerne og gøres mere nærværende. Møderne optages allerede og var jeg borgmester, ville Web-tjenesterne blive etableret i morgen.
Jeg vil arbejde hårdt for at kommunikationen mellem borgere og politikere bliver lettere. Jeg ved, at vore borgere kan bidrage til at gøre denne kommune både mere attraktiv og mere effektiv.
Nærhed er i høj grad også prioritering. Prioriteres skal alle vores hovedfunktioner indenfor pasning, pleje og uddannelse. Dette er de tre kommunale hovedopgaver. Kun de, der arbejder med de tre faggrupper kan drive disse til et topniveau, men stod det til mig, skulle der i samarbejde med de ansvarlige på alle niveauer defineres et ambitionsmål om målbar topklasse. Det er et spørgsmål om ledelse, motivation, inspiration og et arbejdsmiljø i samme topklasse som målsætningen. Kommunen bliver aldrig bedre end de medarbejdere, vi har til at løse opgaverne.
Tag nu f.eks. skoleområdet. Alt for længe har vi måtte se til, at forældre går forgæves med deres henvendelser til kommunen om dårligt drevne skoler og vi har oplevet massive fraflytninger af børn fra folkeskoleområdet på vise af vores skoler. Det kan vi ikke være bekendt. Vi skal lytte og vi skal lære af borgernes adfærd og vi skal komme dem i møde før de ikke alene flytter deres børn, men også flytter selv!
Vi er en bo-kommune skriver borgmesteren hvert år og det har han gjort i rigtigt mange år, men vi har også et erhvervsliv og vi har erhvervsområder. Det er fint at være en bo-kommune, hvad der så end ligger præcist i dette udsagn, men vi er også nødt til at skabe en helt anden form for nærhed til det erhvervsliv, som trods alt fortsat har sin rolle at spille i kommunen.
Ligesom boligprisernes deroute i Rudersdal sammenlignet med vore naboer, hensygner også vores erhvervsområder med manglende fornyelse og aktivitet. Kommunen kan og skal selvfølgelig ikke drive erhvervsvirksomheder (selv om man i flere og flere tilfælde er godt på vej og det skal stoppes), men kommunen kan sagtens fungere som bindeled i et erhvervsliv, der har rigeligt at gøre med at holde skruen i vandet.
Der er behov for re-vitalisering og der er måske også generelt behov for nytænkning og input udefra. Var jeg borgmester, ville jeg få etableret et stærkt samarbejde til det lokale erhvervsliv og jeg ville måske særligt begynde at bedrive lidt adfærdsforskning. Jeg tror det er utroligt vigtigt, at vi begynder at kigge fremad – ikke kun hvad angår budget og demografi, men også i forhold til at blive lidt klogere på, hvordan fremtidens unge vil arbejde og bo. Jeg er sikker på at vi i fremtiden vil se øget konkurrence kommunerne imellem og det er ingen given ting, at Rudersdals styrkepositioner forbliver uændrede.
Nærvær – Her kommer vi til det rigtigt svære. Nu er vi ovre i de bløde og meget vanskeligt målbare værdier. Nærvær er ikke bare noget, kommunen kan stille til rådighed. Nærvær er noget, vi alle må levere, både de 54.000 borgere i kommunen og de ca. 5.000 ansatte.
Engang for ikke så mange årtier siden arbejdede de fleste mere eller mindre i det område, der i dag ville være indenfor kommunegrænsen. I dag pendler kommunens borgere til arbejde i andre kommuner og det samme gælder i stor stil kommunens ansatte. Vi møder som borgere således meget sjældent kommunens ansatte og det samme gælder selvfølgelig den anden ej rundt.
 – nyd friheden og hinandens nærhed og nærvær.
Elisabeth Ildal, Liberal Alliance, Rudersdal
 
 
 
 
 

Kategorier

Seneste nyheder