Skip to content

Reportage fra Altinget

Højborg: Liberalisterne vogter i RudersdalHenrik Axel Buchter | 31. oktober 2017 kl. 5:00 | 0 kommentarer


KV17: Det går godt i Rudersdal, hvor Liberal Alliance har sin højborg. Alligevel får partiet end ikke her lige så mange stemmer som på nationalt plan. Kom med Altinget til Rudersdal, hvor udfordringerne er udligning og grundskyld.

Der står en hestetrailer foran et hvidkalket hus af enorme dimensioner.

Huset er omkranset af et hvidkalket hegn med sorte teglsten plantet ovenpå, der glitrer i solen. En sort dobbeltport af skinnende stolper vidner om den eneste vej ind og ud af dette mansion.

Selv hvis huset blev omdannet til en håndfuld lejligheder, ville prisen for hver af dem formentlig overstige det, de fleste LO-familier kan låne til.

Huset er et godt billede på Rudersdal Kommune, hvor Altinget er troppet op.

Rudersdal er en velstillet kommune. Kommunen har den næsthøjeste gennemsnitlige indkomst i landet. Den lyder på næsten 554.000 kroner. Altså en indkomst, hvor den gennemsnitlige løn er over topskattegrænsen. Kun Gentofte Kommune sniger sig over Rudersdal Kommune.

Med andre ord går det ret godt her.

Godt nok afleverer kommunen igennem den kommunale udligningsordning 1,3 milliarder kroner af skatteindtægten til andre, mindre velstillede kommuner som eksempelvis Bornholm. Men langt de fleste af borgerne i kommunen, ja – de har det fint.

Altinget er troppet op på Vedbæk havn, hvor snorene på flagstængerne klaprer i vinden, for at tale med Liberal Alliances spidskandidat i området, Elisabeth Ildal. For Rudersdal er LA’s højborg.

Godt nok er det ikke en højborg, hvor de ultraliberale stemmer bliver afgivet i hobetal. Ved seneste kommunalvalg fik partiet her 6,6 procent af stemmerne og ét mandat. Ved seneste folketingsvalg lød resultatet til sammenligning på 16,9 procent i kommunen.

Men i partiets korte levetid er det her, de lyseblå generelt set har opbygget deres største vælgertilslutning.

“Altså, jeg tjener mange penge, men…”

Elisabeth Ildal hæver blikket fra kameraet, som hun har stirret lige ind i, mens hun har forklaret vælgerne i Rudersdal Kommune, hvem hun er, og hvad hun arbejder for.

Hun er ved at indspille et kort klip, der skal bruges til den lokale Rudersdal Avis, der er ved at varme op til kommunalvalget. Elisabeth Ildal har selv valgt, at klippet skal filmes på Vedbæk Havn, fordi hun har stor tilknytning til havnen, forklarer hun. Her har hendes to børn igennem deres barndom brugt masser af tid på at sejle.

“Jeg må da selv bestemme, om jeg vil sige mit navn først eller sidst i klippet,” siger Ildal til journalisten, efter at første klip til kommunalvalgsoptakten er filmet.

De diskuterer lidt frem og tilbage. Det ender, som LA-spidskandidaten vil have det – med navnet til sidst. De bliver enige om ikke at lave flere klip, og Elisabeth Ildal roser derefter journalisten for at være en af de bedste journalister, hun kender.
Det lokale arbejde forud for valgkampen er i gang med spidskandidaternes valgvideoer til lokalavisen, Rudersdal Avis. Foto: Katja Holm

Som altid, når journalister får ros af kilder, er det svært at vide, om den ros er god eller dårlig at få.

“Og nu skal jeg ud og finde stillere,” siger hun afsluttende til journalisten.

Hun fortæller, at hun har en liste liggende i bilen, der skal fyldes op med navne på lokale borgere. De skal give deres personlige oplysninger til Ildal og dermed godkende, at hun og partiet må stille op til kommunalvalget.

“Der er plads til 50 på listen. Og selv om man ikke behøver at få dem alle udfyldt, så kan jeg godt lide at tage rundt til borgerne og høre, om de synes, vi gør det godt eller ej. Det er en god måde at mærke efter i lokalområdet,” siger hun.

Hun bevæger sig langs med havnen ud mod en gruppe af folk, der har været ude og tage en formiddagsdukkert. På vejen lægger en fiskerbåd til kaj, og den bliver hurtigt efterfulgt af fire mere. Et vidne om de tilbageværende rester af det erhverv, der var en af hovedindtægtskilderne i Vedbæk i 1700-tallet.

Men nu er det småt med fiskerbåde. Her er i hvert fald ingen kvotekonger.
Der er ikke mange fiskekuttere tilbage i Vedbæk Havn. Foto: Katja Holm

De fleste af de ældre mænd i den gruppe, der har været i vandet, og som Elisabeth Ildal har udset sig, behøver ikke at bekymre sig om at tørre hår efter badeturen. De er tæt på pensionsalderen, hvis ikke over.

“Godmorgen. Jeg hedder Elisabeth Ildal, og jeg kommer fra Liberal Alliance. For at få lov til at stille op til kommunalvalget, skal man samle stillere, og det er jeg ude efter i dag. Vil du skrive under på det?”

LA-spidskandidaten har salgstalen klar, da en af herrerne bevæger sig tilbage mod sin bil.

“Det vil jeg da gerne,” siger han.

Manden hedder Steen Vidø, og selv om han forklarer, at Liberal Alliance ikke er hans parti, er det en principsag for ham at støtte dem, der vil arbejde for demokratiet.

“Men ham Anders Samuelsen er gal i hovedet. Han er ikke noget for mig. Altså jeg tjener mange penge, men jeg synes ikke, at topskatten skal fjernes, så LA er ikke noget for mig,” siger han og tilføjer derefter hurtigt:

“Yes. Jeg kører på arbejde. God dag.”
Steen Vidø skriver af princip under på stiller-listen, men stemmer ikke på Liberal Alliance. Foto: Katja Holm

Løkke stod fadder

Rudersdal Kommune blev født, da Lars Løkkes strukturreform i 2007 trådte i kraft. Her blev kommunerne Søllerød og Birkerød lagt sammen.

Det var dog ikke ligetil at få lagt de to kommuner sammen. Borgmesteren i den største af de to kommuner, Birkerød, var i tvivl om, hvorvidt sammenlægningen var den rigtige vej at gå.

Birkerød Kommune kørte med sine 20.000 borgere godt rundt, og derfor var der opstået et ønske blandt særligt den Konservative borgmester, Ove C. Alminde, om at fortsætte med at være en selvstændig kommune – ligesom nabokommunerne i Hørsholm og Allerød gjorde det.

Derfor blev der kaldt til folkeafstemning i Birkerød Kommune i 2005, hvor borgmesteren anbefalede at forkaste planerne.

Og meget tættere på to lige store blokke kommer man næsten ikke. Med 50,65 procent af stemmerne blev udfaldet, at arbejdet om en sammenlægning af de to kommuner skulle fortsætte.

De to velstillede kommuner slog sig sammen til en stor, velstillet kommune. Nogen vil måske påpege, at kommunens amerikanske fodboldhold, Søllerød Gold Diggers, har et passende tilnavn.

Men ifølge Elisabeth Ildal er det hele ikke så nemt og godt i Rudersdal Kommune, som udenforstående måske forestiller sig, og peger blandt andet på, at kommunen også har sociale udfordringer.

“Og derudover har vi udligningsordningen, hvor vi leverer noget af vores omsætning til andre kommuner, som er et virkelig stort problem. Rudersdal Kommune holder nærmest Lolland og Bornholm kørende,” siger hun.

Der er budgetteret med en udligningsudgift på 1,5 milliarder kroner i budgetforslaget for 2018-2021. Det er ud af kommunens samlede skatteindtægt på 4,6 milliarder kroner.

“Jeg plejer at sige, at hver gang en borger i Rudersdal betaler 100 kroner i skat, så får de for 75 kroner,” tilføjer hun.

“Tænk, hvis vi udliciterede meget mere af kommunens arbejde, så ville borgernes udgifter gå direkte til det, de skal bruge, i stedet for at sende deres skattekroner rundt i landet,” lyder det fra LA-spidskandidaten, der finder et eksempel på, hvor man kunne spare henne i kommunen.

“Vi har et enormt stort sygefravær her i kommunen. Tænk, hvis vi kunne udlicitere nogle af arbejdspladserne. Så ville vi ikke have udgifterne til det,” tilføjer hun.

Mere frihed til skolerne

I sin kamp for at få flere stillere på sin seddel møder hun også lidt modstand omkring Vedbæk Havn. En kvinde på en bænk vil helst ikke skrive under på sedlen, og hun vil heller ikke så gerne tale politik.

En mand på en café, der sidder og laver regnskab, afviser også at deltage.

“Men jeg har også planer om at tage forbi dem hjemme på min egen vej. Der skal jeg nok få en masse underskrifter,” siger hun med et grin.

Elisabeth Ildal er “bare en lille pige fra Nordjylland”, der kom til København, fordi hendes daværende arbejdsplads – i en bank – rykkede sit hovedsæde fra Aalborg til hovedstaden.

Da lejligheden på Frederiksberg blev for trang, blev næste skridt taget til Vedbæk med mand og et barn. Her har hun blandt andet brugt tid på at banke den lokale badminton-klub op. Gennem de seneste 20 år har hun været selvstændig erhvervsdrivende med fokus på erhvervsejendomme.

Som en del andre i hendes parti har hun en fortid i Radikale, og hun både griner og ryster næsten på hovedet, når hun fortæller om sin tid i Radikale.

Hun meldte sig ud af partiet i 2000 og dannede i stedet Søllerød Lokalliste til det næste kommunalvalg, som dog ikke blev valgt.

“Men det var sjovt at prøve,” siger hun og tilføjer: “Og min valgplakat var dælme flot.”

Da Anders Samuelsen kom buldrende med Liberal Alliances mærkesager – de fire friheder: mere frihed, højere vækst, mindre bureaukrati og lavere skat – var Elisabeth Ildal klar til at trække i de politiske gevandter igen.

“Jeg havde bare ventet på, at Anders ville lave noget. Og da han præsenterede mærkesagerne for Liberal Alliance, var jeg solgt,” siger hun.

Men det har ikke været lige nemt at sikre sig stemmer på landspolitisk niveau og kommunalt niveau.

Nationalt er det seneste resultat på 16,9 procent i kommunen, mens det var 6,6 procent på lokalt niveau i Rudersdal.

Og det er ikke helt ligetil at finde ud af, hvad forskellen skyldes.

“Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Liberal Alliance er jo dannet som et slags protestparti, og måske er der bare ikke lige så meget at protestere over på kommunalt niveau som på nationalt niveau,” siger hun.

Hun påpeger, at kommunerne jo reelt kun bestemmer ti procent af alt. De resterende 90 procent går ind over politikerne på Christiansborg.

Er Liberal Alliances mærkesager med højere vækst og laver skatter ikke også mere nogle, der passer til national politik?

“Det synes jeg ikke. Vi kan jo eksempelvis rykke på grundskylden i kommunerne. Den er på 22,93 promille, og den skulle gerne ned, så Rudersdal kan blive mere attraktiv for børnefamilierne,” siger hun.

Hun peger ligeledes på, at der skal mere frihed til folkeskolerne. Det bør ikke være udvalget i kommunen, der beslutter, om skoledagen skal være kortere. Det bør være ude på skolen, mener hun, og på den måde give skolerne mere frihed til selv at vælge.
Skovlyskolen har været centrum for en af de varme emner for lokalpolitikken i Rudersdal. Foto: Katja Holm

En politisk varm kartoffel

For at få et par flere navne på sin stillerliste sætter hun sig bag rattet i sin Audi og vil køre ud til et par venner for at få deres underskrifter.

Men inden hun bevæger sig derud, slår hun et smut forbi Skovlyskolen og “de røde baner”, som har været en varm kartoffel i kommunen i denne valgperiode. Og som er et bevis på, at ikke alt er smukt i Rudersdal Kommune, siger hun.

De røde baner er et atletikområde i forlængelse af Skovlyskolen. Skolen er en stor uskøn betonklods. Og atletikområdet er slidt helt ned til bunden.

Normalt plejer løbebaner at betyde blødt underlag. Det gør det ikke her. Løbebanen er stenhård med huller i, og resten af området er af lige så sløj forfatning.

Byrådet er derfor enige om, at området skal erstattes med noget nyt. Et flertal er også blevet enige om at sælge det til en investor, der vil bygge et friplejehjem.

Men det er Elisabeth Ildal imod. I stedet vil hun have, at der skal laves faciliteter til børnene.

“Og jeg plejer altid at sige til mig selv, når der skal træffes beslutninger om de ældre: Ville jeg byde min gamle mor det? Og hvis jeg tænker på mig selv, hvis jeg engang skal på plejehjem, så tror jeg ikke, at jeg vil vælge et, der ligger lige op af en skole,” siger hun med et grin.

“Nej, jeg synes, at det giver meget mere mening at lave faciliteter for børnene. Det er slet ikke, fordi jeg ikke vil de ældre det godt – tværtimod – men her giver det mere mening at gøre noget for børnene,” siger hun og tilføjer, at hendes fokusområder i kommunen er børn, unge og ældre.
Elisabeth Ildal foran de slidte løbebaner. Foto: Katja Holm

På vejen ud til sine venner peger hun på flere græsarealer i kommunen – Rudersdal Kommune bliver kaldt “Det Grønne Område” – hvor der er plads til at bygge plejehjem. Et emne, hun går meget op i, slår hun flere gange fast.

Da hun træder ind i forhaven hos Jens, der har Søren på besøg, hilser de med en stor krammer.

Jens og Søren er begge medlemmer af Liberal Alliance, og det er hjemme hos Jens Fournais, bror til ejeren af Saxo Bank, Kim Fournais, at der skal skrives under.

“Undskyld, jeg sådan kommer og forstyrrer på en normal arbejdsdag,” siger hun.

“Årh, det skal du ikke tænke på Elisabeth,” siger Søren Lindskov Hansen og tilføjer: “Det er meget hyggeligere at få besøg af dig end af Jehovas Vidner,” tilføjer han, og de griner alle.

Her er der Hornsleth-malerier på væggene og udsigt til skov på alle sider af huset. Og de er begge fan af Elisabeth Ildals arbejde i byen.

“Hun gør det så godt. Hendes fokus på børn, unge og ældre er lige i øjet efter min mening,” siger Jens Fournais, der er iklædt en lyseblå skjorte, som, på trods af at den ikke er knappet helt til, sidder perfekt ind til kroppen.

Også han er selvstændig erhvervsdrivende og importerer italienske racercykler, som han nyder at gøre brug af i de naturskønne omgivelser

Der var opmuntrende ord forud for valgkampen hjemme hos Jens Fournais. Foto: Katja Holm

De taler lidt frem og tilbage over bordet om det kommende kommunalvalg. Elisabeth Ildal fortæller, at flere af de fremtrædende kvinder i byrådet ikke genopstiller, og at der derfor er en masse “kvinde-stemmer” på spil.

“Men nu må vi se, hvordan det går,” siger hun – lidt tøvende om, hvorvidt hun formår at trække stemmerne til sig.

“Elisabeth, husk nu at vær’ realistisk. Realistisk er ikke at krybe langs panelerne. Det er at forholde sig til realiteterne. Og det går godt. Det kommer til at gå godt til valget,” siger Jens Fournais.

“Ja, du har i hvert fald to Elisabeth Ildal-stemmer lige her,” tilføjer Søren Lindskov, hvorefter de begge skriver under som stillere, og derefter må køre ind til København for at holde et møde.

Elisabeth Ildal siger tak og sætter sig ligeledes bag rattet i bilen. Hun skal først forbi det lager, der har hendes valgplakater, og så tager hun også hjem for at få nogle andre sko på.

“Og så trasker jeg lige op og ned af min egen vej og hører dem, hvordan de synes, det hele går, og får nogle flere underskrifter.”

 

Kategorier

Seneste nyheder

%d bloggers like this: