Skip to content

Faith Hope and Love!

A year ago, I could hardly walk or stand and was set for a rehabilitation stay at Montebello in Spain. I was lucky and would like to thank the Capital Region for this amazing place.

Montebello is and will be a great place with amazing therapists who both saved my physique and psyche.

Before I took Montebello, I had a Friday bought my first race bike. The best investment I have made to date.

Since I came home at the end of October 16, I have cycled almost every day almost. I have combined cycling with boxing, which is really hard and I have the will to make the most of life.

Why do I write all this?

On the second day, I met a professional therapist who was kind enough to tell me that I am chronically incurable ill.

Like that, she would like to say that even though it was a bit rough, I’m suffering from a chronic incurable disease, where there is only one way – and the downward progression continues, no matter how much I train.

As if I do not know!

I just know how it ends one day, I’m getting stumble. My Parkinson’s is also sitting in the throat and on the voice, but you can easily train it.

But now it’s the case that I’ve tricked my Parkinson, that with hard and heavy training by bike, boxing with iron will and faith, hope and love, I can refute the claim of only one way and it’s NOT down.

I’m in my life’s top form and have a better performance level than in 2013.

In October 16 I received 12 pills each day, today I get 4 and no Levodopa.
So stop saying such a piss and do not talk to other people’s wise age. From here you get a fight to the line!

Hav a nice weekend!

Dansk version.

Tro, håb og kærlighed!
For et år siden kunne jeg næsten hverken gå eller stå og blev indstillet til et genoptrænings ophold på Montebello i Spanien. Jeg var heldig og vil endnu engang takke Region Hovedstaden for dette fantastiske sted.
Montebello er og bliver et fantastisk sted med fantastiske behandlere, der både reddede min fysik og psyke.
Før jeg tog Montebello havde jeg en fredag købt min første racercykel. Den bedste investering jeg har gjort til dato.
Siden jeg kom hjem sidst i oktober 16, har jeg cyklet næsten hver dag, næsten. Jeg har kombineret cykling med boksning, som er virkelig hårdt og jeg har viljen til at få det bedste ud af livet.
Hvorfor skriver jeg nu alt dette?
Jo, den anden dag mødte jeg en professionel behandler, som var så venlig, at fortælle mig, at jeg er kronisk uhelbredelig syg. Som så lige også ville sige til mig, at selv om det var lidt barsk, så er jeg ramt af en kronisk uhelbredelig sygdom, hvor der kun er en vej – og det NED, progressionen forsætter, uanset hvor meget jeg træner.
Som om jeg ikke ved det!
Jeg ved lige præcis hvordan det ender en dag, jeg bliver kvalt. Min Parkinson sidder nemlig også i halsen og på stemmen, men det kan man sagtens træne.
Men nu er det sådan at jeg har luret min Parkinson, at jeg med hård og tung træning med cykel, boksning med jernvilje og tro, håb og kærlighed, kan tilbagevise påstanden om der kun en vej, og det er IKKE ned.
Jeg er i mit livs topform og har et bedre funktionsniveau end i 2013. I oktober 16 fik jeg 12 piller hver dag, i dag får jeg 4 og ingen Levodopa.
Så stop med at sige sådan noget pis og lad være med at tale ned til andre mennesker kloge age. Herfra får du kamp til stregen!
God weekend!

piller 1piller2

%d bloggers like this: