Hop til indhold

Grundskyldsbeskatning.

I øjeblikket betaler en grundejer i Rudersdal kommune måske 20 gange så meget i ejendomsskat som den tilsvarende grundejer på f.eks. Bornholm. Om ti år er dette forholdstal formodentligt fordoblet til 40 gange så meget. Hvorfor ?
Vi skal beskatte konjunkturskabte kapitalgevinster siger økonomerne. Det lyder da sådan set ganske rimeligt og sådan et system har man også i Sverige. Her beskattes en eventuel gevinst, når man sælger sit livs sidste bolig og der altså konstateres en gevinst. Det er muligt at overføre gevinst fra en bolig og til den næste, når man handler ny bolig. Dette system tager således også højde for at boliger under rejsens gang kan falde i værdi og en gevinst måske forsvinder. Men sådan er det jo slet ikke i Danmark. 

I Danmark sætter vi en vurdering af ejendommen og så beskatter vi ellers herfra. 

Sjovt nok er ejendomsvurderingen højest i de områder, hvor også friværdien er højest. 

Folk i Rudersdal kommer altså i høj grad til at betale skat af deres opsparing – ikke af deres gevinst. 

Ejendomspriserne i Rudersdal ligger fortsat ca. 20% under værdien for 10 år siden, så der er jo ikke den store udsigt til gevinst  ved beskatning af avancer ved salg af ejendommene.

Faktisk er der så galt, at vi nu begynder af se, at Rudersdal må afskrive tilgodehavender på pensionisters lån til betaling af ejendomsskat fordi ejendommenes salgspris ikke kan dække lånene. Og pensionisterne i Rudersdal kommune har lån for op imod 600 mio. dkr !

Nok om skat. Det virker ikke som dette ændres afgørende så længe de røde og blå socialdemokrater tilsammen har flertallet i Danmark. 
Fakta

Her skal borgerne betale mest i grundskyld i 2019 (grundskyld for grundværdien af et gennemsnitligt hus): Frederiksberg: 55.577 kr.

Rudersdal: 48.975 kr.

København: 45.177 kr.

Hørsholm: 43.462 kr.

Lyngby-Taarbæk: 40.927 kr.

Kilde: Danske Banks beregninger