Skip to content

Er gratis rygestop nu også gratis?

RUDERSDAL: Tilfældigt falder jeg over Rudersdal Kommunes annoncering af »gratis rygestop kursus« og reflekterer lidt over udsagnet »gratis«.
Hvorledes kan det egentligt lykkes kommunen at afholde kurser gratis? Der er jo sædvanligvis intet i denne verden, der er gratis, ej heller når en kommune påtager sig opgaven.
Når noget er gratis i en butik, så ved vi jo godt at nogen betaler for, at andre tildeles en ydelse. Således også i en kommune. Det må forventes, at det i al væsentlighed er skattefinansierede ydelser, der uddeles som »gratis«.
En hurtig søgning på kommunens hjemmeside viser, at der ca. 270 gange fremkommer resultater, hvor ordet gratis optræder. Der synes altså at have indsneget sig en praksis, hvor borgerne stilles i udsigt, at ydelser er frit tilgængelige og måske også fejlagtigt kan få den fornemmelse at disse gratisydelser ikke har nogen relevans for vores private- eller kommunale økonomi.
Liberal Alliance stiller derfor forslag om, at ordet »gratis« på kommunens hjemmeside såvel som i øvrige, fremtidige publikationer generelt erstattes af ordet »skattefinansieret«. På denne måde kan ingen være i tvivl om, at selvfølgeligt er der intet, der er gratis. Der vil altid være nogle, der skal betale.

Kategorier

Seneste nyheder

%d bloggers like this: