Skip to content

I for Ildal

En spændende valgkamp ser snart sin ende. Et valg som for Liberal Alliance giver alle muligheder for at sætte en ny standard.

En ny standard som et seriøst alternativ til de nuværende borgerlige/liberale partier – med et fremtidsorienteret og seriøst bud på nogle løsninger, der kan skabe ny vækst og fremgang for Danskerne.

Landet har nu siden 2006/07 stået stille – i 2009 mistede vi ca. 150.000 arbejdspladser, og de er aldrig siden blevet genskabt. Vi kan ikke sidde og vente længere. Der skal handling til inden vi kan holde 10-års jubilæum over nedturen, som ingen siden gjorde noget seriøst ved.

Vi er langsomt ved at få stabiliseret tingene, men vore nabolande kører hurtigere end vi, og år for år bliver vi som samfund sat bagud. Det er unødvendigt og det er et efter min opfattelse et ledelsesproblem.

Vi Danskere mangler selverkendelse – Vi bilder os selv og hinanden ind, at intet kan gøres bedre end vi gør det – Intet kunne være mere forkert !

Men min baggrund som uddannet jurist – mor til tre børn, som nu alle er flyttet hjemmefra – med et langt arbejdsliv i bagagen og med et stort antal foreningsaktiviteter mener jeg at kunne tilføre Folketinget meget, som ikke allerede findes. Jeg trore ikke, der mangler teoretikere, så hvorfor ikke prøve med lidt praktisk sans og sund fornuft ?

I efteråret 2013 blev jeg valgt ind i kommunalbestyrelsen i Rudersdal kommune – Naturligvis for Liberal Alliance og skulle jeg have været i tvivl om, hvorvidt der er brug for partiet, så kan jeg med sikkerhed nu sige, at det var der.

Nu giver jeg alt, jeg har for at sikre Liberal Alliance et godt folketingsvalg og naturligvis med mit kandidatur selv at forsøge at blive valgt og bidrage til ny vækst og udvikling i Danmark.

Vi skal have Nordsjællandske stemmer repræsenteret, således at vores område bliver hørt når der diskuteres prioritering i offentlig sektor, fastsættelse af ejendomsbeskatning, støtte til vækstinitiativer i den private sektor, trafiklogistik osv. Det er ingen naturlov at Nordsjælland pr. automatik er det logiske valg for virksomheder og boliger. Der skal udvikling til.

Kan i følge mig, så stem på I og stem personligt på Ildal.

Tak for ordet og godt valg til alle.

FB_Coverbillede 09

Kategorier

Seneste nyheder

%d bloggers like this: