Skip to content

Alarmerende!

Vi i Liberal Alliance er- og har hele tiden været imod en skolereform, der primært indeholder kvantitet og ikke kvalitet.

Med en virkelighed, der lige nu betyder, at vi i Danmark leverer flere funktionelle analfabeter end i f.eks. Cuba, skal fokus rettes mod kvalitet. Det er de dårligst stillede elevers mulighed for frihed til at få en meningsfyldt job, der bliver væk i en forkludret lighedsopfattelse.

Vi kæmper de svage elevers kamp ved at være imod skolereformen og vi kæmper for at skolen og lærerstaben får de nødvendige midler til at levere et kvalitetsprodukt.

En katastrofe, at vi i Rudersdal, hvor vi har mindst 3 nuværende eller tidligere skolebestyrelsesmedlemmer siddende i kommunalbestyrelsen, alligevel skal lande på forsiden af Ekstrabladet! Det kalder på handling. Ja selv borgmesteren er forhenværende skolebestyrelsesformand.

Intet bliver fremlagt i kommunalbestyrelsen. Alt går fremragende, når jeg som kommunalbestyrelsesmedlem retter skriftlig henvendelse på basis af de mange skriftlige og mundtlige henvendelser, jeg får fra flere og flere borgere. Ja, selv formanden for Børne- & skoleudvalget tilføjer i svar til mig, at forvaltningen svarer rigtig godt.

Der er behov for lederskab. der er behov for handling og der er behov for, at de ansvarlige politikere tager deres embede alvorligt og begynder at se den virkelighed i øjnene som vi i Rudersdal tilbyder borgere, børn, lærere og skoleledere. Det er ganske uværdigt at vi nu optræder på forsiden af Ekstrabladet.

Sæt nu folkeskolen fri og lad os få nogle kvalitative ambitioner!

Familie på tur

Kategorier

Seneste nyheder

%d bloggers like this: