Hop til indhold

Nytårshilsen

Efter et par fantastisk smukke juledage med sne og frost har vi nået årets sidste dag i et 2014, som på alle måder har været spændende og udviklende.

Udfordringerne har været store, men familie og venner – ja alle i min omgangskreds demonstrerer på bedste vis, at når man beder om et råd, en hjælpende hånd eller støtte, så byder alle ind. Tusind tak for det.

Det første år som repræsentant for Liberal Alliance i Rudersdal kommunalbestyrelse har været en tydelig oplevelse af, at partiet har sin store berettigelse. Fokus på kerneydelser og ansvarlig brug af skatteborgernes penge rummer et kolossalt potentiale, som endnu slet ikke er forløst. Tak til alle medlemmer og aktive, der støtter op om arbejdet. Vi er nået et stykke af vejen men det bedste er nok, at der er meget mere at hente.

2015 byder på folketingsvalg. Som en af de kommuner i Danmark med den største støtte og opbakning til LA er jeg sikker på, at vi også her vi kunne opnå et rigtigt godt resultat, både her i kommunen og i Nordsjælland i øvrigt. Forudsætningen er selvfølgelig, at vi står sammen om fælles mål. Det tager så lang tid at bygge gode ting op og de kan så hurtigt forsvinde igen, hvis ikke man værner om dem!

Tak for det gamle, der gik, velkommen til det nye. Vi går et utroligt godt år i møde.

Godt Nytår til alle!
image

Kategorier

Seneste nyheder