Skip to content

Tidens mantra

Tidens mantra er CSR – Corporate social responsibility. Vi skal tænke grønt, vi skal værne om arbejdsmiljøet og vi skal værne om ressourceforbruget. Vi digitaliserer, vi laver ESCO-projekter og vi laver energispare-projekter. Erhvervsdrivende som jeg sidder med stigende undren over, hvorledes gabet mellem privat og offentlig sektor antager nye dimensioner.

Lad os tage digitaliseringen først. Virk.dk er blevet etableret og med dette har man mere eller mindre fået afviklet den sidste rest af menneskeligt samkvem mellem vi i den private sektor og de i den offentlige sektor. Tilbage er for vi udenforstående kun et telefonnummer til en svarer, der henviser til forskellige, virtuelle funktioner. Skat.dk er lidt af samme skuffe, jobcentrene ligeså. Jeg kender meget få, der magter at sno sig hjemmevant rundt i denne digitale verden. Jeg kendere til gengæld rigtigt mange, der har opgivet. I den private sektor oprettes samtidigt med etableringen af alle disse offentlige, digitale porte et væld af rådgivere, der mod behørig betaling bistår virksomhederne med at komme igennem digitaliseringen. Der skal således nu endnu flere mennesker end tidligere til. Ikke for at drive virksomheden, men blot for at virksomheden kan opretholde eksistensen.

ESCO-projekter og andre energispare-projekter er ligeledes oppe i tiden. Hvem vil ikke gerne kendes for en grøn profil, et stærkt arbejdsmiljø og virksomhedsdrift uden CO.2-belastning? Men igen er jeg lidt skeptisk overfor de modeller, der tages i brug. Lad os tage et El-besparende solcelleprojekt. Indiskutabelt godt for miljøet, men hvad med økonomien? Investeres der i solceller, vil man ved fuld udnyttelse af den producerede energi kunne få et afkast af sin investering på mellem 10% og 12%, men langt størstedelen af denne besparelse opnås ved at undgå at skulle betale skatter og afgifter til f.eks. DONG. Priserne på ressourcer som vand, el, gas, fjernvarme etc. udgøres i dag af mellem 50% og 80% i skatter, afgifter og moms. Holder man investeringen op imod den rene elpris, vil investeringen være det rene nonsens. Princippet ved ESCO-projekter, hvor offentlige virksomheder investerer og private virksomheder leverer og garanterer en besparelse er sådan set det samme, blot fodrer men i dette tilfælde hunden med sin egen hale, idet de skatter og afgiftsbesparelser, der er det drivende afkastelement jo er det offentliges egen indtjening. Ydermere vil der muligvis i kommunale kasser være mulighed for på denne måde at flytte driftsudgifter til anlægsudgifter, altså ren kassetænkning.

Jeg kunne nok finde flere eksempler. Det skal jeg undlade, da min pointe ikke er, hvem der skal betale alt for høje skatter og afgifter i dette land, men derimod at vi i stor stil opfinder forretningsområder, hvis berettigelse ikke er et konkurrencedygtigt produkt men nye måder at omfordele skatter på. Jeg tvivler på, at det nogensinde bliver det store eksporteventyr.

Lad os nu derfor hvis der skal tænkes grønt få nedsat skatter og afgifter generelt – ikke for at tilgodese de rige eller hvad argumenterne nu ellers kan være, men for at fremme virksomhedernes produktudvikling til gavn for noget, der vil kunne sælges og eksporteres til andre lande, som jo alle har lavere skatter og afgifter. Og til vore politikere på tinge. Få nu stegetermometeret frem og tag temperaturen på virkeligheden ude i virksomhederne. Der synes at være en fri boldbane til de erhvervsordførere med initiativer, der har lyst til at sætte sig lidt ind i sagerne.
EL

Kategorier

Seneste nyheder