Hop til indhold

Er Danmark Statistik en politisk tænketank?

Alle politiske partier af en vis størrelse har efterhånden et økonomisk-politisk bagland – Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd, CEPOS osv. Det er sådan set fint nok. Vi kan alle forholde os til, at tallene selvfølgelig bliver lagt ud og præsenteret med et politisk formål, da der ikke er nogen hemmelighed i, hvem der relaterer sig politisk til talknuserne.
Anderledes med Danmarks Statistik. Her er der tale om vores allesammen’s ”public service” – statistisk oplysning, som leverer de kolde facts uden fortolkning – eller er det?
Inden for en uge har vi fået ”Nyt fra Danmarks Statistik”, kommenterede offentliggørelser af ajourførte tal og i de tre tilfælde, jeg bemærker med overskrifterne ”Flere i beskæftigelse i 2013”, ”Underskud på de offentlige finanser på 5 mia. kr.” og ”Færre offentligt forsørgede trods flere på SU”.
Læser man bare overskrifterne – og det gør rigtigt mange jo – Så ser det da rigtigt fornuftigt ud, og hvem vi ikke også gerne efterhånden høre lidt godt nyt om vækst, flere i arbejde osv., men…
”Flere i beskæftigelse i 2013” dækker over, at vi nu seks år i træk har haft et faldende antal arbejdstid, dvs. produktiviteten er historisk lav og fortsat faldende.
”Færre offentligt forsørgede trods flere på SU” – Ja her kanter man i overskriften den faktiske virkelighed, En virkelighed, hvor summen af pensionister og andre offentligt forsørgede er gået fra ca. 2.173.000 personer i første kvartal 2013 til 2.194.000 personer i 1. kvartal 2014 – altså en stigning på ca. 21.000 personer på offentlig forsørgelse.
”Underskud på de offentlige finanser på 5 mia. kr.” Det lyder ikke alarmerende – Tingene er under kontrol, men overskriften dækker dels over, at de samlede offentlige udgifter fortsat er stigende med noget der ligner 5-10 mia. kr. om året, dels at der er en stigning i overførsler til pensioner og kontantydelser på 6 mia. kr. alene i første kvartal 2014. Læg hertil, at vi fortsat med det offentlige underskud låner disse penge til dækning af underskuddet.
Se den virkelighed, jeg til dagligt færdes i ser desværre sådan ud, at vi i stort set alle de brancher i den private sektor, vi kommer i berøring med, oplever fortsat rationalisering, konstant søgen efter omkostningsbesparelser osv. Stort set ingen virksomheder, der retter sig mod det Danske marked oplever så vidt jeg kan se vækst i omsætningen – hverken aktuelt eller potentielt i fremtiden. Skal indtjeningen sikres, skal der spares.
Derfor – En forudsætning for at skabe en udvikling til det bedre er en erkendelse af, hvor vi aktuelt står. Det synes jeg i øjeblikket er det helt store problem. Selverkendelse har aldrig været en dansk spidskompetence og når selv vores fælles databank efter min opfattelse begynder at indtage fortolkede standpunkter, så kan jeg godt blive lidt bange for, hvor det kan føre os hen.
God sommer til alle. Læs grundigt hvad sommerens økonomiske overskrifter dækker over og støt op om Liberal Alliance. Vi er garanterne for udvikling og vækst på et oplyst grundlag.

268422_482502221788637_1511821901_n

Kategorier

Seneste nyheder