Skip to content

Liberal Alliances forslag om et reelt bundfradrag giver markant effekt

Ministerium: LA-politik gør det markant mere attraktivt at arbejde

Økonomi- og Indenrigsministeriet har beregnet effekten af Liberal Alliances forslag om at skabe et reelt bundfradrag for al arbejdsindkomst på 7.000 kr. om måneden, og effekten er markant.

I dag kan det for 330.000 personer ikke betale sig at arbejde – de får 80 procent eller mere af deres løn udbetalt ved at være forsørget af det offentlige. Regeringens skattereform vil nedbringe det tal med 80.000 personer til 250.000 personer. Lægges Liberal Alliances ekstra bundfradrag imidlertid oven i, så vil antallet af danskere med svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde blive reduceret med yderligere 157.000 personer og lande på blot 92.000 danskere, viser Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger.

“Ministeriets tal viser, at Liberal Alliances forslag virkelig tager fat om den problemstilling, at det for alt for mange danskere ikke kan betale sig at arbejde. Effekten er dobbelt så stor som effekten af regeringens skattereform,” siger Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen.

Liberal Alliance bakker op om lettelserne i regeringens skattereform, men mener ikke, at den gør nok for at gøre det mere attraktivt at arbejde i Danmark.

“Regeringen er gået et lille skridt af vejen, og det er bedre end ingenting. Men det er ikke acceptabelt, at det ifølge regeringens egne tal fortsat ikke kan betale sig at arbejde for 250.000 danskere, når regeringens skattereform er fuldt gennemført. Vi skal længere endnu, og Liberal Alliances forslag om at hæve den skattefrie bundgrænse for alle i arbejde fra 3.500 kr. om måneden til 7.000 kr. om måneden er den helt rigtige løsning,” siger Ole Birk Olesen.

Liberal Alliances forhøjede bundfradrag for al arbejdsindkomst beskytter modsat det eksisterende bundfradrag også beskæftigede danskere mod at skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af deres første 7.000 kroners månedsløn.268422_482502221788637_1511821901_n

Kategorier

Seneste nyheder

%d bloggers like this: