Hop til indhold

Ses vi lørdag eller søndag ved Rundforbihallen, Trørød Torv eller i Vedbæk til en kop kaffe?

Jeg er igen klar med en kop kaffe og en snak om Rudersdal Kommune som vi skal udvikle i de kommende år. I de næste mange år skal vi fortsat fastholde udvikling på borgernes præmisser. Kommunen må aldrig blive så stor, at den personlige nærhed går tabt og pædagoger f.eks. ikke må skrive og sætte sedler op i institutionerne.
Pengene vil være en knap faktor i de kommende år, så den bedste service til borgerne vil kræve specialisering i færre opgaver. Vi vil som kommune være konstant presset udefra. Det er politikernes (læs: min) opgave og ansvar at kæmpe borgernes sag, for ikke at skulle levere stigende skatter og afgifter. Den kamp er jeg klar til at tage. Jeg har modet til at sige og gøre det nødvendige.
Jeg håber, at møde mange af jer og jeg vil rigtig gerne fortælle jer om grundskyld, familier i fokus, ældre, idræt- og kultur og erhverv.
I Rudersdal har mistet ca. 4.000 private arbejdspladser siden 2009 og etableret ca. 800 nye offentlige jobs – det er en forkert vej. Vi skal have etableret private jobs.
Senest i går læste jeg en ny rapport om serviceniveauet i Rudersdal og jeg læste b.la. følgende:
Serviceniveau:
Din kommunes serviceniveau er 0,9448. Det er lavere end gennemsnittet.
Chefer per 1000 indbyggere:
Din kommune har 4,79 chefer per 1.000 indbyggere. Det er flere end gennemsnittet.
Chefløn:
Cheferne i din kommune tjener 47.302 kr. om måneden. Det er mere end gennemsnittet.
Chefer per 100 ansatte:
Din kommune har 7,01 chefer per 100 ansatte. Det er flere end gennemsnittet.

I kan træffe mig som følger:
Lørdag: Kl. 8-10 Rundforbihallen. Kl.10-12 Trørød Torv, Kl. 12-14 Vedbæk Stationsvej, herefter rundt i Nærum.
Søndag: Kl.10-13 Loppemarkedet Vedbæk Stationsvej, herefter rundt i kommunen.

Vi ses og god weekend!
Elisabeth der vil have nærheden, fornuften og respekten for skatteborgernes penge tilbage i Rudersdal – Stem personligt den 19. november
grundskyld box

Kategorier

Seneste nyheder