Skip to content

Når digitaliseringen går for langt – mine kommentarer til læserbrev i Rudersdal Avis

Personalet i børneinstitutioner i Rudersdal Kommune må ikke sætte sedler op med info til forældre – hvilken gang idioti!
Læs mine kommentarer og læserbrevet!

Hvor kan jeg dog tilslutte mig synspunktet!

Nem ID, virk.dk, min rude, Nem plads,Tast-selv telefonservice – eksemplerne er utallige, hvad angår digitalisering i den offentlige sektor. Men hvorfor?

Borgerne oplever stort set uden undtagelse serviceforringelser og som det helt rigtigt påpeges, så siver nærheden, altså nærværet mellem borgerne og kommunens ansatte lige så stille ud med skyllevandet. Lad os nu vende tilbage til den personlige kontakt. Lad os få et ansigt på tingene.

Det kan sagtens lade sig gøre og lad mig give et enkelt eksempel, som jeg og givetvis mange med mig kan dele. Vedbæk Havn har de senere år gennemgået en opdatering af systemer, men det, der i det daglige for de hundredevis af brugere gør hele forskellen mellem en god og en dårlig oplevelse er Tom og Charlotte. Systemerne fungerer, men den helt væsentlige grund til dette er, at hvis noget er galt, så kan man altid – altid få fat i enten Tom eller Charlotte og så bliver problemet løst. Et lysende eksempel på, hvordan meget få ansatte ved at tage ejerskab på deres dagligdag kan løse stort alle udfordringer til gavn og glæde for deres kunder. Ret person på ret plads.

Sæt personalet fri. Hvad er det for en verden, vi lever i, hvis hver enkelt skal være bange for, hvad de siger? Ikke må sætte en seddel op etc.

Familie på turhttp://rudersdal.lokalavisen.dk/debat-naar-digitalisering-gaar-for-langt-/20131011/valglaeserbrev/710159573/1180

One thought on “Når digitaliseringen går for langt – mine kommentarer til læserbrev i Rudersdal Avis Skriv en kommentar

  1. Ja, Elisabeth. Det føles nærmest som om Kommunen er ved at få berøringsangst med borgerne face to face. Og når de har, så må personalet i institutionerne heller ikke!!! Det var godt nok hyggeligt dengang vi fik sedler med hjem eller kærlige hilsner på opslagstavlen med et Kærligst Os fra personalet i børnehaven. Skal kommunen NU bestemme om medarbejderne i kommunens institutioner må sætte sedler op på en opslagstavle?NEJ DA! Digitalisering KAN være godt, men det skal vel ikke alene være det digitale, der skal styre vores liv? Og hvis Kommunen ønsker engagerede og nærværende personale og forældre i institutioner og skole, så er det ikke den rene digitale vej kommunen skal gå. Hvor er menneskeligheden henne i denne kommune? Jeg ønsker den snart kommer tilbage igen. God vind med at komme i kommunalbestyrelsen. Kh. Annette

    Like