Grundskyldsbeskatning.

I øjeblikket betaler en grundejer i Rudersdal kommune måske 20 gange så meget i ejendomsskat som den tilsvarende grundejer på f.eks. Bornholm. Om ti år er dette forholdstal formodentligt fordoblet til 40 gange så meget. Hvorfor ?
Vi skal beskatte konjunkturskabte kapitalgevinster siger økonomerne. Det lyder da sådan set ganske rimeligt og sådan et system har man også i Sverige. Her beskattes en eventuel gevinst, når man sælger sit livs sidste bolig og der altså konstateres en gevinst. Det er muligt at overføre gevinst fra en bolig og til den næste, når man handler ny bolig. Dette system tager således også højde for at boliger under rejsens gang kan falde i værdi og en gevinst måske forsvinder. Men sådan er det jo slet ikke i Danmark. 

I Danmark sætter vi en vurdering af ejendommen og så beskatter vi ellers herfra. 

Sjovt nok er ejendomsvurderingen højest i de områder, hvor også friværdien er højest. 

Folk i Rudersdal kommer altså i høj grad til at betale skat af deres opsparing – ikke af deres gevinst. 

Ejendomspriserne i Rudersdal ligger fortsat ca. 20% under værdien for 10 år siden, så der er jo ikke den store udsigt til gevinst  ved beskatning af avancer ved salg af ejendommene.

Faktisk er der så galt, at vi nu begynder af se, at Rudersdal må afskrive tilgodehavender på pensionisters lån til betaling af ejendomsskat fordi ejendommenes salgspris ikke kan dække lånene. Og pensionisterne i Rudersdal kommune har lån for op imod 600 mio. dkr !

Nok om skat. Det virker ikke som dette ændres afgørende så længe de røde og blå socialdemokrater tilsammen har flertallet i Danmark. 
Fakta

Her skal borgerne betale mest i grundskyld i 2019 (grundskyld for grundværdien af et gennemsnitligt hus): Frederiksberg: 55.577 kr.

Rudersdal: 48.975 kr.

København: 45.177 kr.

Hørsholm: 43.462 kr.

Lyngby-Taarbæk: 40.927 kr.

Kilde: Danske Banks beregninger

Grundskyld en lækkerbidsken

Ja, engang var begrebet “det grå guld” betegnelsen for det potentiale, vores ældre medborgere udgør som ressource på arbejdsmarkedet. Det kan nok være, at piben de sidste 5 år har fået en anden lyd.

Nu skal “det grå guld” forstås helt bogstaveligt. 

I en verden, hvor beskatningen på arbejde ikke kan forhøjes yderligere på grund af globaliseringen og det samme gælder for skat og afgifter på forbrug, er der to beskatningsmuligheder tilbage, hvor de, der skal betale, ikke kan flygte. Det er naturligvis skat på pensionsopsparing og skat på ejendomme. Og hvilken befolkningsgruppe udmærker sig i særlig grad indenfor pension og fast ejendom.Det gør i stor stil pensionister. 

Vi taler her om mennesker, der efter et langt arbejdsliv har sparet op til pension og ofte sidder i et gældfrit hus. Fornuften råder og selvfølgelig har disse mennesker som det hedder “investeret i tillid til” at fast ejendom er det rigtige og at sidde i et gældfrit hus sikrer pensionisttilværelsen.

Alene i kommunerne Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk overstiger pensionisters lån til betaling af ejendomsskat over en milliard kroner. Låner disse mennesker lige pludselig penge til en rente der er højere end i et realkreditinstitut, fordi de en sen alder har fundet ud af, at det er en rigtig god ide at låne penge? Aaaaa.. mon dog.

Det er i København og Nordsjælland at pengene suges ud af borgerne.

Lad os for sjov skyld sende en modelfamilie i byen med 4 millioner kroner til køb af en villa. I Sønderborg finder vi 205 kvm. centralt beliggende kvalitetsbolig fra 2007. Grunden er på godt 800 kvm. og med arkitekttegnet have. Vi taler altså kvalitet hele vejen rundt og med den nuværende vurdering og grund-skyldsprocent koster hele denne herlighed 10.596 kroner om året i ejendomsskat.

Vi sender nu vores modelborgere i byen i Rudersdal kommune og finder også her en ejendom til 4 millioner. Ejendommen er nu lidt ældre, fra 1959 og på 136 kvm. Grunden er lidt større end i Sønderborg, men ikke arkitektindrettet. Med nuværende vurdering og grundskyldsprocent koster denne lidt mere ydmyge bolig den nette sum af 57.781 kroner om året i ejendomsskat.

Det koster altså ca. 6 gange så meget skat at bo i Nordsjælland fremfor i Sønderjylland i en mindre og dårligere bolig. Hvorfor?

Jeg ikke skyde på Sønderjyderne. Jeg tror faktisk at deres grundværdier og dermed skattebetaling er helt fornuftig. Til gengæld vil jeg da meget gerne slå et slag for, at grundværdibeskatning i det Københavnske og Nordsjællandske er på vej til at udvikle sig til det absurde. Og med et stort antal fornuftige, pensionister med gældfrie huse, må det være en lækkerbisken for skatteministeren at sætte tænderne i.

I modsætning til mange andre lande, så beskatter vi ikke i Danmark ejendomme, når der er konstateret en gevinst. Man kan vel heller ikke rigtigt påstå, at der er tale om et voldsomt forbrug, der fører til brandbeskatning. Tilbage kan jeg egentligt kun finde det argument, at man vælger at ekstrabeskatte mennesker, der ikke nødvendigvis tjener mere end andre, ikke har særlige kapitalgevinster og heller ikke forbruger mere fordi de såmænd bare har en fornuftig privatøkonomi – Så længe, det varer.

Frihed, nærhed og nærvær – oprindelige version

Hvis nu jeg havde absolut flertal – og økonomien til det.

Af: Elisabeth Ildal, Lampeager 21, 2950 Vedbæk. Kommunalbestyrelsesmedlem i Rudersdal og 1. suppleant til Folketinget, Nordsjællands Storkreds for Liberal Alliance.

Jeg modtog denne opfordring for 2 uger siden fra Rudersdals Avis – helt uden risiko for at blive klynget op for det bagefter :

”HVIS NU JEG HAVDE ABSOLUT FLERTAL – og økonomien til det…”

Uha. Det er noget, der klinger lidt dårligt i mine ører. At sidde på den absolutte magt kræver meget betydelige menneskelige evner som meget få besidder. Ikke fordi, jeg ikke gerne vil have indflydelse, men kunsten er jo at rumme alle og i dette tilfælde alle borgere og medarbejdere i Rudersdal kommune.

Frihed, nærhed og nærvær. Disse tre ord dækker i al væsentlighed nøglen til, hvorfor jeg interesserer mig for politik.

Frihed, pengene skal følge borgeren. Mens jeg skriver dette, holder jeg lidt sommerferie. Sommerferie har altid for mig været et af de fineste symboler på frihed. Fri fra arbejde. Børnene har fri fra skole. Man slipper for at betale B-skat i juni måned. Ja, lige pludselig overvældes man nærmest af al den frihed. Denne ene gang om året er der lige pludselig lidt råderum til det frie initiativ. Og med alle de udfordringer, der følger med frihed. Hvad skal vi lave? hvor mange penge har vi at gøre godt med ? osv. Det er i dagligdagen alt for sjældent, vi får lov til at opleve denne frihed.

I kommunalt regi sniger systemerne sig ind over alt. Børneinstitutioner, skoler og ældrepleje styres fra centralt hold men maskinel tilgang til alt. Det er stort set umuligt at få lov til at tale mand til mand med  en kommunal ansat. Det skal ske via internettet. Skolerne er først og fremmest styret efter tider, bemandingsplaner og nationale læringsmål. Ingen skal bilde mig ind, at pasnings- og undervisningsmål er de samme i Rudersdal kommune som i alle andre kommuner. Lad os sætte institutionerne fri. Lad dem indrette sig efter den særlige demografi, de læringsmål og metoder, der passer sig for Rudersdal.

Lad mig sige med det samme. Dette bliver ikke en sang om 40% skat og andre goder. Jeg vil tale skat – men med fokus på, dels hvordan vi anvender pengene, dels hvordan vi i kommunen prioriterer. Det er ikke de bedst indtjenende danskeres trækprocent, vi skal diskutere i Kommunalbestyrelsen.

I runde tal betaler borgerne i Rudersdal ca 4 mia. dkr. i skat. Indenfor meget kort tid er det beløb, der sendes til andre kommuner ca. 1,3 mia. dkr. Betaling af andre kommuners regninger er altså det største ressortområde i Rudersdal kommunes budget. Alligevel synes det som om ingen interesserer sig for lige præcis dette. 1,3 mia. dkr. svarer i runde tal til, at hver borger, ung som gammel, betaler ca. 24.000 dkr. årligt i skat til formål, ingen kan redegøre præcist for. Jeg siger ikke, det er uretfærdigt, men hvis jeg var borgmester, ville jeg interessere mig voldsomt for denne udgift og jeg ville kæmpe for, at beløbet blev mindre.

Grundbeskatningen – I øjeblikket betaler en grundejer i Rudersdal kommune måske 20 gange så meget i ejendomsskat som den tilsvarende grundejer på f.eks. Bornholm. Om ti år er dette forholdstal formodentligt fordoblet til 40 gange så meget. Hvorfor ?

Vi skal beskatte konjunkturskabte kapitalgevinster siger økonomerne. Det lyder da sådan set ganske rimeligt og sådan et system har man også i Sverige. Her beskattes en eventuel gevinst, når man sælger sit livs sidste bolig og der altså konstateres en gevinst. Det er muligt at overføre gevinst fra en bolig og til den næste, når man handler ny bolig. Dette system tager således også højde for at boliger under rejsens gang kan falde i værdi og en gevinst måske forsvinder. Men sådan er det jo slet ikke i Danmark. I Danmark sætter vi en vurdering af ejendommen og så beskatter vi ellers herfra. Sjovt nok er ejendomsvurderingen højest i de områder, hvor også friværdien er højest. Folk i Rudersdal kommer altså i høj grad til at betale skat af deres opsparing – ikke af deres gevinst. Ejendomspriserne i Rudersdal ligger fortsat ca. 20% under værdien for 10 år siden, så der er jo ikke den store udsigt til gevinst ved beskatning af avancer ved salg af ejendommene.

Faktisk er der så galt, at vi nu begynder af se, at Rudersdal må afskrive tilgodehavender på pensionisters lån til betaling af ejendomsskat fordi ejendommenes salgspris ikke kan dække lånene. Og pensionisterne i Rudersdal kommune har lån for op imod 600 mio. dkr !

Nok om skat. Det virker ikke som dette ændres afgørende så længe de røde og blå socialdemokrater tilsammen har flertallet i Danmark.

Nærhed – Nærhed mellem Kommune og borgerne. Nærhed mellem borgerne indbyrdes. Nærhed i kommunale beslutninger. Nærhed til skole og pasningsordninger. Nærhed i sundhedssektoren. Ja, jeg kunne blive ved. Jeg tror ikke jeg er meget anderledes end de fleste andre, når jeg siger at jeg ved de fleste større personlige beslutninger ønsker mig den personlige kontakt. Det kan gælde skole, pasning, sundhedsspørgsmål, økonomi, skat osv.

Det gælder også i den generelle kommunale ageren. Er jeg den eneste, der har en oplevelse af, at den offentlige sektor forsvinder længere og længere ind i en virtuel og digitaliseret verden ?

Nærhed er ikke i min verden at man holder f.eks. Rudersdaldialogmøder på tidspunkter, hvor alle er på arbejde.  det er jo helt gak-gak. I den verden, hvor jeg kommer fra, bruger vi store kræfter på at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan få vores kunder i tale.

Alt for mange gange har vi oplevet at afstanden mellem de folkevalgte og borgerne bliver længere og længere. Jeg tænker anderledes. Som folkevalgt har vi et ansvar for at nå ud til borgerne og inddrage dem i beslutninger. Rudersdals borgere er nemlig både dygtige, veluddannede og kritiske borgere, og som gerne tager del i demokratiet, hvis de får lov!

Web-cast og Streaming er efter min opfattelse også gode eksempler på, hvordan Kommunalbestyrelsens arbejdet kunne bæres ud til borgerne og gøres mere nærværende. Møderne optages allerede og var jeg borgmester, ville Web-tjenesterne blive etableret i morgen.

Jeg vil arbejde hårdt for at kommunikationen mellem borgere og politikere bliver lettere. Jeg ved, at vore borgere kan bidrage til at gøre denne kommune både mere attraktiv og mere effektiv.

Nærhed er i høj grad også prioritering. Prioriteres skal alle vores hovedfunktioner indenfor pasning, pleje og uddannelse. Dette er de tre kommunale hovedopgaver. Kun de, der arbejder med de tre faggrupper kan drive disse til et topniveau, men stod det til mig, skulle der i samarbejde med de ansvarlige på alle niveauer defineres et ambitionsmål om målbar topklasse. Det er et spørgsmål om ledelse, motivation, inspiration og et arbejdsmiljø i samme topklasse som målsætningen. Kommunen bliver aldrig bedre end de medarbejdere, vi har til at løse opgaverne.

Tag nu f.eks. skoleområdet. Alt for længe har vi måtte se til, at forældre går forgæves med deres henvendelser til kommunen om dårligt drevne skoler og vi har oplevet massive fraflytninger af børn fra folkeskoleområdet på vise af vores skoler. Det kan vi ikke være bekendt.  Vi skal lytte og vi skal lære af borgernes adfærd og vi skal komme dem i møde før de ikke alene flytter deres børn, men også flytter selv!

Vi er en bo-kommune skriver borgmesteren hvert år og det har han gjort i rigtigt mange år, men vi har også et erhvervsliv og vi har erhvervsområder. Det er fint at være en bo-kommune, hvad der så end ligger præcist i dette udsagn, men vi er også nødt til at skabe en helt anden form for nærhed til det erhvervsliv, som trods alt fortsat har sin rolle at spille i kommunen.

Ligesom boligprisernes deroute i Rudersdal sammenlignet med vore naboer, hensygner også vores erhvervsområder med manglende fornyelse og aktivitet. Kommunen kan og skal selvfølgelig ikke drive erhvervsvirksomheder (selv om man i flere og flere tilfælde er godt på vej og det skal stoppes), men kommunen kan sagtens fungere som bindeled i et erhvervsliv, der har rigeligt at gøre med at holde skruen i vandet.

Der er behov for re-vitalisering og der er måske også generelt behov for nytænkning og input udefra. Var jeg borgmester, ville jeg få etableret et stærkt samarbejde til det lokale erhvervsliv og jeg ville måske særligt begynde at bedrive lidt adfærdsforskning. Jeg tror det er utroligt vigtigt, at vi begynder at kigge fremad – ikke kun hvad angår budget og demografi, men også i forhold til at blive lidt klogere på, hvordan fremtidens unge vil arbejde og bo. Jeg er sikker på at vi i fremtiden vil se øget konkurrence kommunerne imellem og det er ingen given ting, at Rudersdals styrkepositioner forbliver uændrede.

Nærvær – Her kommer vi til det rigtigt svære. Nu er vi ovre i de bløde og meget vanskeligt målbare værdier. Nærvær er ikke bare noget, kommunen kan stille til rådighed. Nærvær er noget, vi alle må levere, både de 54.000 borgere i kommunen og de ca. 5.000 ansatte.

Engang for ikke så mange årtier siden arbejdede de fleste mere eller mindre i det område, der i dag ville være indenfor kommunegrænsen. I dag pendler kommunens borgere til arbejde i andre kommuner og det samme gælder i stor stil kommunens ansatte. Vi møder som borgere således meget sjældent kommunens ansatte og det samme gælder selvfølgelig den anden ej rundt.

God sommer til alle – nyd friheden og hinandens nærhed og nærvær.

Elisabeth Ildal, Liberal Alliance, Rudersdal

 

 

 

 

 

Frihed, nærhed og nærvær.

Rudersdalsavis d.d.

Rudersdalavis d.d. – min oprindelige tekst på 3.000 ord kommer om lidt.
Frihed, Nærhed og Nærvær.

Af: Elisabeth Ildal, Liberal Alliance, Rudersdal

Frihed – Pengene skal følge borgeren. Systemer over alt. Børneinstitutioner, skoler og ældrepleje styres fra centralt hold med maskinel tilgang. Alt skal ske digitalt. Institutioner er styret efter tider, bemandingsplaner og nationale mål. Ingen skal bilde mig ind, at behovene er de samme i Rudersdal som i alle andre kommuner. Lad os sætte institutionerne fri. Lad dem indrette sig efter den særlige demografi, de læringsmål og metoder, der passer sig her.

Rudersdal betaler snart 1,3 mia. dkr. i udligning. Betaling af andre kommuners regninger er altså det største ressortområde i Rudersdals budget. Alligevel synes det som om ingen interesserer sig for lige præcis dette. 24.000 dkr. fra hver enkelt Rudersdalborger. Jeg vil kæmpe for, at beløbet bliver mindre.
Grundskylden skal ned i Rudersdal! Grundskylden er højest i de kommuner, hvor også friværdien er højest. Folk i Rudersdal betaler skat af deres opsparing – ikke af deres gevinst. Lige nu eksproprieres vores pensionister ud af deres boliger. Ejendomspriserne i Rudersdal ligger fortsat 20% under værdien for 10 år siden!

Nærhed -nærhed mellem Kommune og borgere -mellem borgerne indbyrdes -i kommunale beslutninger -til skole og pasningsordninger -i sundhedssektoren. Jeg tror ikke, jeg er meget anderledes end de fleste andre, når jeg siger, at jeg ved de fleste større personlige beslutninger ønsker mig den personlige kontakt. Det kan gælde skole, pasning, sundhedsspørgsmål, økonomi, skat osv.

Er jeg den eneste, der har en oplevelse af, at den offentlige sektor forsvinder længere og længere ind i en virtuel og digitaliseret verden? Nærhed er ikke i min verden at man holder Rudersdalmøder når alle er på arbejde.  Det er jo helt gak-gak.
Kommunalbestyrelsens og de enkelte udvalgs arbejde skal ud til borgerne og gøres nærværende. KB-møderne optages allerede, og var jeg borgmester, ville Web-tjenesterne blive etableret i morgen.
Nærhed er i høj grad også prioritering. Prioritering af pasning, pleje og uddannelse – Ingen dyre projekter uden målbar effekt. De, der arbejder i faggrupperne kan drive disse til et topniveau. Vi skal i samarbejde med de ansvarlige på alle niveauer definere et ambitionsmål om topklasse. Det er et spørgsmål om ledelse, motivation, inspiration og et arbejdsmiljø i samme topklasse som målsætningen.

Og lad mig sige det helt klart. Vi skal prioritere vores nuværende borgere. De er dygtige, veluddannede, kritiske og tager gerne del i demokratiet, hvis de får lov !

Vi er en bo-kommune siger borgmesteren hvert år.  Vi har også et erhvervsliv og erhvervsområder. Det er fint at være en bo-kommune, hvad der så end ligger i dette udsagn, men vi er også nødt til at skabe en helt anden form for samspil med det erhvervsliv, som fortsat har sin rolle at spille i kommunen.

Der er behov for re-vitalisering og der er behov for nytænkning og input udefra. Jeg ville begynde at bedrive lidt adfærdsforskning. Vi skal kigge fremad – ikke kun hvad angår budget og demografi, men også i forhold til at blive lidt klogere på, hvordan fremtidens unge vil arbejde og bo.

Nærvær – Jeg vil have nærvær. Nu er vi ovre i de bløde og meget vanskeligt målbare værdier. Nærvær er ikke bare noget, kommunen kan stille til rådighed. Nærvær er noget, vi alle må levere, både borgere og ansatte i kommunen. I dag pendler kommunens borgere til arbejde i andre kommuner og det samme gælder i stor stil kommunens ansatte. Borgere og kommunalt ansatte møder sjældent hinanden.

God sommer til alle – nyd friheden og hinandens nærhed og nærvær.
Elisabeth

 

 

rda

 

Kronikerindsatsens blinde vinkel – debat på Folkemødet 2016

13450041_978332572273676_7590071366859994354_n

Jeg deltog i debatten “Kronikerindsatsens blinde vinkel” hos Sundhedsparlamentet og havde fokus på rehabilitering som det vigtigste. Det er afgørende at fortælle de gode historier om de fremadskridende ikke-forebyggelige kroniske sygdomme og få dem ud af politikernes og offentlighedens blinde vinkel.

De patienter der passer deres medicin og deres træning, er de der klarer sig bedst. Skal der lys på de ikke forebyggelige sygedomme, skal der laves tv-udsendelser med f.eks. B.S. Christiansen som arbejder med  rehabilitering af ikke forebyggelige kroniske syge og en række andre tiltag, sundhedspakker og penge gør det ikke.

Derfor er så  vigtigt, at pointere vigtigheden af og fokus på rehabiliterende tilbud inden for alle ikke-forebyggelige kroniske sygdomme. Der er et behov for et fokusskifte fra at forebygge sygdomsudvikling til at ville understøtte rehabilitering, hvor funktionsniveauet, hverdagsaktiviteter og den enkeltes livskvalitet fastholdes.

Hvorfor nu det?

Fordi der skal skelnes mellem livstilsrelaterede forbyggelige kroniske sygdomme og ikke forbyggelige kroniske sygdomme.

I Danmark er der udarbejdet særlige tværsektorielle programmer for en del af de mest almindelige livsstilsrelaterede kroniske sygdomme. Det gælder forløbsprogrammerne for fx Type 2 diabetes, KOL, Hjerte-karsygdom og Kræft.

For en del andre kroniske sygdomme som fx lænde-ryg sygdomme, hjerneskade og demens er der også lavet forløbsprogrammer, da koordineringen mellem kommuner og hospitaler er alt afgørende for den enkelte persons sygdomsforløb.

Herudover er der en del ikke forebyggelige kroniske sygdomme som fx parkinson, inflammatorisk gigt, muskelsvind og scelerose, hvor der ikke er lavet nationale forløbsprogrammer.

Det betyder ikke, at sundhedsvæsenet ikke har et tilbud til personer med disse ikke forebyggelige kroniske sygdomme, hvor kvaliteten i behandlingen og plejen er høj.

Tilbuddene til disse borgere er bare ikke koordineret i særlige programmer på tværs af hospitaler, praktiserende læger og kommuner.

Det  er vigtigt at diagnosen stilles hurtigt. Vigtigt at den behandlende læge får mulighed for, at påtage sig rollen som gennemgående “person” i det kroniske sygdomsforløb, der strækker sig over mange år. Det skaber tryghed. Endelig skal kommunens tilbud være let til gengængeligt for borgeren.

Så derfor FOKUS på rehabilitering og sammenhængen som i det øvrige sundhedsvæsen.

De enkelte patienterne bærer alle informationer selv.

Vi har kun et liv – få det maksimale ud af det!

Elisabeth

 

 

Velkommen til festen.

Velkommen til festen, de Storkøbenhavnske grundejere giver en omgang mere.

PSO-afgiften afvikles – til gavn for erhvervsliv og borgere. Det skal gå stærkt og hvem skal så betale ?

Tja. En forhøjelse af bundskatten blev diskuteret. Så kunne alle deles om udgiften, men nej. Det fine kompromis blev endnu en gang at det bliver grundejerne, som kommer til at betale. Og da vi alle ved, at Københavnsområdet betaler 10-20 gange så meget i skat for hver kvadratmeter som resten af landet, så glæd jer kære venner i Rudersdal. I bliver også denne gang dem, der kommer til at betale.

Når I næste gang får en ejendomsskattebillet, så bliver det en oplevelse, der nok bedst kan sammenlignes med at få et ordentligt drøn med en våd søndags-Berlingske i den bare !

God søndag!